Silkeborg Kommunes webshop yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, dette omfatter bl.a. fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse.

Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles Silkeborg Kommunes webshop indenfor rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder Silkeborg Kommunes webshop returneringsomkostninger i rimeligt omfang.

Reklamation og varereturnering
Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til:

Silkeborg Kommune
Økonomi og IT, supporten
Søvej 1
8600 Silkeborg
E-mail: webshop@silkeborg.dk

Varereturnering foregår også til denne adresse med mindre andet er aftalt – bemærk, vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved at nægte modtagelse eller aflevere varen personligt hos os. Det er ikke et krav men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken - eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, CPR-nummer, hvortil refusion via NemKonto kan foregå samt kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

Refusion
I tilfælde af vareforringelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen alt efter, hvem der bærer ansvaret for varens forringelse. Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel til din NemKonto.